Return to site

Det danske køkken er stolte traditioner

Mathias Neale (www.neale.dk)

Dansk mad en meget vigtig bestanddel af danskernes selvforståelse for både kultur og arv. Vi har i Danmark altid sat stor pris på fællesskabet og samhørigheden, som hører sig med, når man spiser middag sammen. Danmark har en masse stolte traditioner, som ofte centraliserer sig omkring maden. Vi har altid været kendt for vores store landbrug, og vores landbrug udgøre også en stor del af landets samlede eksport. I Danmark bryster vi os af, at vi sætter pris på, hvor maden kommer fra. Dette gør vi til dels for at sikre os, at vores verden ikke bliver beskadiget, men også fordi, vi sætter pris på gode råvarer. I Danmark har vi noget vi kalder for ”fra jord til bord”. Princippet går i al sin enkelhed ud på, at man er med til at dyrke hele processen. Det vil sige at man, at man er med til at så frøene i jorden, vande dem og så til sidst høste dem, når de er klar. Når de så er klar, tilberedes disse råvarer – friskere bliver det simpelthen ikke. Det samme gør sig gældende for selve kødet. Det ses oftere og oftere, at normale danskere opdrætter dyr derhjemme for så at slagte dem. Det lyder måske en anelse morbid, men det er blandt andet for at sikre sig, at dyret får et godt liv. Derudover mener man også, at man gennem kost kan præge smagen på kødet og samtidig være med til at gøre det ekstra mørt og lækkert.

Danske retter bærer præg af arv

Derfor er det altså ikke unormalt at danskere dyrker, høster, slagter og til sidst tilbereder det hele selv. Vi har nogle stolte traditioner, og samtidig også nogle meget unikke retter, som er noget man forbinder med danskhed. Man kan spørge hvilken som helst dansker, hvilken ret de mener, der er vores national ret. Jeg vil med sikkerhed sige, at størstedelen ville svare, at det er én af følgende: Stegt flæsk med persillesovs og kartofler, frikadeller med surt eller smørrebrød. Man må i hvert fald ikke snyde sig selv for at prøve at smage alle disse retter, da de hver og en kan tilbyde noget forskelligt. Disse retter samler alt dét, som man kan forbinde med Danmark, i én samlet kulinarisk oplevelse.

Disse retter er ofte noget, der er gået i arv gennem generationer. Det betyder også at der findes mange forskellige måder, hvorpå man kan tilberede disse retter. Alle har deres eget særpræg og mening om, hvordan disse skal laves. Fælles for dem alle er dog, at disse bygger på kærlighed til maden. I Danmark har man en tradition for at kalde gammel dansk mad for ”mormor mad”. Det kan på nogle virke, som om at det er kedelig mad, men det er det bestemt ikke - nærmere det modsatte. Mormor mad er bygget på de samme dyder, som man også kender fra sin mormor. Det er kærlighed og det er hygge. Derfor er disse retter også nogle retter, som nok altid tager en smule tid at lave. Der skal steges, der skal hakkes, der skal tilberedes og ikke mindst - der skal kæles for detaljerne i maden.

Stegt flæsk med persillesovs og kartofler

Nu har vi allerede solgt disse retter så meget, at du burde sidde med en masse mundvand. Derfor er det nu også på tide, at vi giver dig muligheden for, at lave din helt egen version, sådan at du kan smage et stykke af Danmark. Retten vi skal lave i dag, er retten som danskerne kårede til deres nationalret. Retten er selvfølgelig stegt flæsk med persillesovs og kartofler. Mængden vi laver til er ca. til 4 personer, skal man have mere, så er det bare med at doble op. Husk at madlavning også drejer sig om at smage til, sådan at det passer til netop dine smagsløg.

Først og fremmest skal vi have handlet ind. Vores indkøbsliste, eller ingredienser, ser således ud:

Ca. 600 Gram svinebryst.

2 bundt frisk persille.

2 spsk. hvedemel.

10 Gram smør.

Et kilo kartofler gerne nye.

3 1/2 dl sødmælk.

Salt og peber efter smag.

Sukker.

Det første man skal gøre, når man skal lave denne ret, er at man skal have fat i det helt rigtige kød. Har man ikke tid til at tage til slagteren, så kan man også købe noget i supermarkeder. Vi valgte at gå til slagteren, hvor vi fik ca. 1,2 kg svinebryst fra en frilandsgris, med stegeben på. Man behøves ikke at tage det med stegeben, dette gør at det tager længere tid at tilberede det stegte flæsk, men det kan også bibringe en meget kraftigere og mere lækker smag.

Vi købte et helt svinebryst, så det første du skal gøre, er at skære det ud. Størrelsen på skiverne er noget af det mest diskuteret blandt danskere, personlig anbefaler jeg, at man gør det mellem en halv til hel cm. Dette skal dog være helt op til dig selv.

Her ses det hele svinebryst

Når du har skåret dit flæsk ud, har du to muligheder for at tilberede dem. Du kan vælge at gøre det i ovn, eller du kan smække dem på panden. Hvis du skal lave til mange mennesker kan du med fordel bruge ovnen, da denne har mulighed for at tilberede flere på en gang, og dermed frigiver dig for, at stå konstant over en stegepande. Følger du denne opskrift og laver kun til 4 personer, så kan du med fordel bruge en stegepande.

Vi har skåret svinebrystet ud i skiver

Her er det vigtigt, at du får varmet panden godt op, inden du lægger flæsket på. Selve flæsket indeholder en masse fedt, hvilket betyder at du ikke behøves fedtstof på panden – er kødet dog meget magert, kan du med fordel bruge en smule stegefedt. Brun flæsket på hver side i 1-2 minutter, og skru dernæst ned for varmen. Steg flæsket færdig indtil de er gyldne og sprøde på hver side. Når de er færdige kan du med fordel tage det af, og lægge det på en tallerken med et stykke køkkenrulle. Dette vil være med til at suge noget af fedtet væk. Drys flæsket med salt.

Her ser vi flæsket i ovnen

Havde du planer om at lave det i en ovn, så skal du lægge alle dine skiver flæsk på en rist. Husk at have en bradepande under, da der vil komme en masse fedt, som vil løbe ned fra risten, også selvom du har lagt bagepapir på. Ovnen stiller du på 200 grader varmluft, og så steger du flæsket til de er gyldne på oversiden, hvorefter du vender dem og giver dem det sidste, sådan er de også bliver gyldne på den anden side.

Her ses det stegte flæsk

Kartoflerne pilles eller skraldes, hvorefter de lægges i en gryde med vand, sådan at vandet dækker kartoflerne helt. Kom ca. 1/2 teskefuld salt i vandet og eventuelt et par dråber citron. Kartoflerne koges til du kan stikke en gaffel igennem, uden at det føles hårdt. Dette tager ca. en halv time, når vandet koger.

Nye kartofler behøves ikke at være skraldet. Disse kan nøjes med at blive pillet

Når du skal lave sovsen, så skal du hakke din persille. Om det skal være groft eller fint, må være op til den enkelte. Jeg har hakket det fint. For at lave sovsen skal vi først bage den op. Det gøres ved at du kommer smørret i en gryde og smelter dette. Herefter tilføres melet, hvorefter du pisker kontinuerligt i gryden. Det er vigtigt, at du ikke brænder opbagningen på. Nu skal sovsen have tilført noget væske - her kan du med fordel bruge kartoffelvandet. Du hælder kartoffelvandet i lidt ad gangen, sådan at du til sidst kan se, at massen i gryden bliver tyk. Tilsæt mælken, samtidig med du rører rundt. Nu skal du vente på at massen i gryden begynder at følge piskeriset rundt, det betyder nemlig mælk og mel er kogt sammen. Nu handler det om konsistensen. Hvis du synes din sovs er for tyk, kan du med fordel tilføre noget mere mælk, men er den derimod for tynd, så fortsætter du med at koge sovsen lidt mere. Til sidst kommer du persille ned i sovsen.

Sovsen skal være hvid og cremet, og så er den god, når det hænger ved kartoflerne og flæsket